Historie og billeder
af Nikolaj og Gunnar Sneum

MARINUS
fra Topholm Sogn

Godnat-historie fra
Hjemmets Søndag


I Topholm Sogn bor der en dreng ved navn Marinus.

Hvis nogen siger til ham: Hvad vil du være, når du bliver stor? Så vil han straks svare:

- Mig? Jeg skal være opdagelses-rejsende.


- Jeg vil gå i land på fremmede kyster, hvor ingen har været før, og jeg vil bestige bjergene og samle mærkelige ting i min kuffert.


- Jeg skal udspionere sjældne dyr og skrive dem ind i en bog, og når jeg kommer hjem, skal jeg læse bogen højt i forsamlings-husene.


Men det varer jo mange år endnu før Marinus får lov til at rejse bort til fremmede lande helt alene. Derfor er det godt, at han netop bor i Topholm Sogn, for det sogn er nemlig ikke helt opdaget endnu, og det har Marinus besluttet at gøre.

Han har allerede pakket den kurv, som han skal have med på ekspeditionen.


Og nu skal du høre, hvad man må have med hjemmefra, hvis man vil udforske et sogn: Først og fremmest et hefte til at skrive alle de mærkelige ting ind i. Dernæst 2 æggemadder, 2 pølsemadder, 2 sukkermadder, et stykke med ost, et stykke med chokolade, en tommestok og forskellige andre ting.


En skønne morgen tidlig er Marinus parat til at drage ud på opdagelse i Topholm Sogn. Han skynder sig afsted ud ad landevejen for hurtigt at kommet til fremmede egne.


Den første mærkelig ting han ser, er smedens store slibesten. Marinus gør nu sine undersøgelser og skriver derefter i sit hefte:

Smed Mikkelsens slibesten måler 174 cm både på langs og på tværs. Det gør han også selv. Men kun på langs.


- Du kan skrive i din bog, at jeg er den stærkeste og den kønneste smed i hele sognet! Råber smeden.
- Så skal du få en hestesko og et stort søm af mig!

Da Marinus har ført det ind i sin bog, forærer smeden ham desuden et gammelt hammer-hoved,

en krog, to skruer og en bolt med møtrik.

- Hvis der nu er noget, du vil vide, siger smeden, så må du hellere spørge, for jeg er en hel skolelærer til at vide besked.
- Jeg vil gerne vide, hvor tit en smed skal vaskes, spørger Marinus.


- Det er meget forskelligt, siger smeden. Husk på, det er jo ikke hver dag, man går og griser sig til.

Da Marinus har ført det ind i bogen, siger han farvel og tak og vandrer nu videre ud ad landevejen.


Han går langt og får skrevet mange ting ind i sin bog. Han kommer forbi et hult træ, hvor der bor en eneboer, og tilsidst kommer han helt udenfor lands lov og ret.

Her ude møder han en gammel bonde, som ser sjælden ud.
- Go'dag, siger Marinus. Må jeg skrive dig op i min bog?
- Gør bare det, siger bonden. Men skriv frem for alt min pibe op, for det er en meget fin pibe med porcelains-hoved og sølvlåg og kvast. Gå med hjem, så skal du få den at se. Vi har også en gammel bedste og andre ting, som kunne trænge til at blive skrevet op.
Hjemme hos bonden er der mange mærkelige ting.

Der er billeder af mænd og damer klippet ud af sort papir og der er en statue af en mand fra Tyrol, men det bedste af det hele er bedsten, som bor i en lille stue for sigselv. Der sidder hun i krogen så stille, at Marinus kan tegne et billede af hende.


Da Marinus er færdig med billedet af bedste, siger hun:
- Det ligner mig minsandten sådan som jeg så ud for 30 år siden. Kan du ikke forære mig det, min dreng, så skal du få en ting af mig til gengæld. Jeg har så mange småting, som du nok vil synes om.

- Jo, værs'go, siger Marinus.

Han giver sig nu til at kigge grundigt på alle bedstes billeder og mærkelige småting.


Der er et gammeldags ur, tykt som en krydder og til at trække op med en nøgle.


Og der er en klø-pind.


Og et fornemt saltkar fra gamle dage, og


en figur af et kærestepar. De ting skriver han ind i sin bog.


Men der er også et flot billede af et kobbel heste udenfor en kro. - Ja, det er et fint billede, siger bedste, for neden under det står der:

Ork ne rof ne du et seh lebbok te.
Det er vist latin, og betyder:

Ork, kongen har et billede magen til.


Men der er især en kop, som han ikke kan få øjnene fra.
- Det er praktisk, at det står
Den gode Dreng
på, siger han, for så kan man se, hvis kop, det er.
- Ja, det passer, siger bedste.
- Hvis kop er det? spørger Marinus.
- Det er min, siger bedste.
- Det er jo ikke så praktisk, siger Marinus.


Bedste forærer ham nu den fine kop til gengæld for tegningen, men da han skal til at sige farvel og tak for i dag, giver hun ham også en lille sølvramme med en preset buket i. Sådan en vil Marinus selv prøve at lave, når han kommer hjem.
- Jeg kommer snart og skriver dig op igen, siger Marinus.
- Ja, gør endelig det, siger bedste.

Da han har sagt favel til hende og til alle gårdens folk, siger han også farvel til en

ensom ko, det står under et træ, og nu begiver han sig hurtigt afsted i retning af havet.

Ved havets bred sætter Marinus sig ned og giver sig til at skrive og tegne i sin bog.

Først tegner han sømærket, som sømændene styrer efter, men bagefter sætter han sig ved sømærkets vestre ben, dér, hvor han har slået et kryds, og derfra tegner han en fiskerbåd, der er på vej hjemad med sin fangst.


Han står længe og kigger efter en lille last-damper der er på vej mod syd.
- Den skal nok ned til de varme lande, tænker han.
Først da han ikke kan se den mer begynder han at lede efter sjældne ting.


Muslinger og pinde og sneglehuse er der nok af, men da han har gået et ordentligt stykke, finder han en af de store, grønne glaskugler, som fiskerne binder i deres garn. Den fylder godt i kurven, og den er meget værd.

Da han har gået længere endnu og ledt mellem stenene og i tangen, finder han lige noget, han kan bruge, og det er en lille, rød plastik-bil, der er drevet i land.


Da han kommer til et sted, hvor der er mange sten, bygger han en varde til minde om sigselv og sin lange rejse til havet. Han tegner et billede af den, måler den og skriver den ind i sin bog, og nu må han se at komme hjem, for der er lang vej at gå.

Han er godt øm i fødderne, da han endelig får øje på møllen derhjemme, og han er træt af at bære sin kurv.

Men sikken en stads der bliver gjort af ham, da han kommer hjem.

Hans mor tager støvlerne af ham og putter hans fødder i en balje lunkent sæbevand, og hun koger kakao til ham som han drikker af sin fine kop, og imens han bader fødder og drikker kakao, fortæller han far og mor alt, hvad han har set og oplevet på rejsen i Topholm Sogn, og han viser dem alt, hvad han har fået med hjem, både


og

Selve bogen med tegningerne og alle de sjældne opskrifter i. Den læser han højt for dem, og de er ikke så lidt forbavsede over at høre om alle de mærkelige ting der findes i Topholm Sogn.

Når Marinus kommer i seng om aftenen, ligger han så tit og ser billeder og læser opskrifterne i den bog, han selv har lavet, og det synes han er lige så sjovt som at få en godnat-historie.